Globaliseringens baggrundskulisse: Markedsformer i dansk erhvervshistorie

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstrakt

Kombinationen mellem globalisering og økonomisk historie medfører uvilkårligt en høj grad ad kompleksitet. Set over en længere periode spillede flere analyseenheder ind: verdensøkonomiens integration, branchernes teknologiudvikling og enkeltvirksomhedernes strategier. I et forsøg på at håndtere kompleksiteten introduceres med denne artikel en analyseramme for markedsdannelse i dansk kapitalisme fra midten af 1800-tallet til i dag. Rammen indeholder fire grundlæggende typer af markeder i den moderne kapitalisme: bazaarøkonomien, karteløkonomien, planøkonomien og den integrerede økonomi. Pointen er, at dansk økonomi siden midten af 1800-tallet har bevæget gennem væsensforskellige markedsfaser, og at en række af de store danske, globaliserede virksomheder, blandt andre Carlsberg, Novo Nordisk og A.P. Møller har været en del af denne udvikling. Ved at følge markedsdannelserne over tid giver artiklen en baggrundskulisse for Danmarks erhvervshistoriske globalisering, og dermed for de øvrige artikler i dette temanummer af Økonomi & Politik.
OriginalsprogDansk
TidsskriftØkonomi & Politik
Vol/bind90
Udgave nummer2
Sider (fra-til)71-80
Antal sider10
ISSN0030-1906
StatusUdgivet - jun. 2017

Citationsformater