Gennemsigtighed og åbenhed: Folkeskolernes brug af internettet

    Publikation: Working paperForskning

    1 Downloads (Pure)

    Resumé

    De danske folkeskolers indsats med anvendelse af internettet til at levere data om karakterer og trivselsmål halter ikke blot bagefter, men er endog meget langt fra målsætninger om åbenhed og gennemsigtighed. Det var ellers et meget klart formuleret krav i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (vedtaget tilbage i 2002) samt i 360 graders eftersynet af skolerne, der i den netop udkomne rapport bl.a. anbefalede langt stærkere fokus på resultater. En kortlægning af 200 folkeskoler jævnt fordelt på de fem regioner viser, at det stadig i langt overvejende er generel information om skolerne, der dominerer hjemmesiderne, og at folkeskolerne ikke har integreret eksempelvis karaktergennemsnit og andre forbrugerdata på hjemmesiderne. I stedet skal forældre og børn gå via andre informationskanaler for at få data om karakterer for den enkelte skole. Det kan eksempelvis ske via UNI-C eller CEPOS. Ud af de undersøgte 200 folkeskoler er det kun 15% af skolerne, der kommer op på et niveau, hvor de er på omdrejningshøjde med målsætninger om gennemsigtighed og sammenlignelighed via internettet. De øvrige 85% halter så meget bagefter, at undersøgelsen konkluderer, at det er vanskeligt at se loven er internaliseret i den digitale ledelse og kommunikation til brugerne. Der kan være to mulige årsager til dette. Enten er skolerne uvidende om hvordan man lægger informationer op på nettet eller de forsøger bevidst at undgå sammenlignelighed og tilgængelighed. Uanset om det skyldes manglende viden eller modvilje, er resultatet, at danske børn og forældre i praksis er ladt i stikken af skolerne. Der findes flere portaler og online databaser, hvor data for karaktergennemsnit fordelt på fag og klassetrin kan findes. Det er imidlertid kun en lille del af folkeskolerne, der benytter denne mulighed. Mange af de skoler, der linker til data, tager så betydelige forbehold for disse data, at det langt fra stimulerer brugerne til at hente, anvende og vurdere oplysninger om karakterer.
    OriginalsprogDansk
    Udgivelses stedFrederiksberg
    UdgiverCenter for Applied ICT (CAICT), CBS
    Antal sider16
    ISBN (Trykt)9788792524119
    StatusUdgivet - 2010
    NavnCAICT Communications
    Nummer2010/5

    Citer dette

    Andersen, K. N., & Medaglia, R. (2010). Gennemsigtighed og åbenhed: Folkeskolernes brug af internettet. Frederiksberg: Center for Applied ICT (CAICT), CBS. CAICT Communications, Nr. 2010/5
    Andersen, Kim Normann ; Medaglia, Rony. / Gennemsigtighed og åbenhed : Folkeskolernes brug af internettet. Frederiksberg : Center for Applied ICT (CAICT), CBS, 2010. (CAICT Communications; Nr. 2010/5).
    @techreport{7451bb23175c40358bd489f1da6478ea,
    title = "Gennemsigtighed og {\aa}benhed: Folkeskolernes brug af internettet",
    abstract = "De danske folkeskolers indsats med anvendelse af internettet til at levere data om karakterer og trivselsm{\aa}l halter ikke blot bagefter, men er endog meget langt fra m{\aa}ls{\ae}tninger om {\aa}benhed og gennemsigtighed. Det var ellers et meget klart formuleret krav i Lov om gennemsigtighed og {\aa}benhed i uddannelserne m.v. (vedtaget tilbage i 2002) samt i 360 graders eftersynet af skolerne, der i den netop udkomne rapport bl.a. anbefalede langt st{\ae}rkere fokus p{\aa} resultater. En kortl{\ae}gning af 200 folkeskoler j{\ae}vnt fordelt p{\aa} de fem regioner viser, at det stadig i langt overvejende er generel information om skolerne, der dominerer hjemmesiderne, og at folkeskolerne ikke har integreret eksempelvis karaktergennemsnit og andre forbrugerdata p{\aa} hjemmesiderne. I stedet skal for{\ae}ldre og b{\o}rn g{\aa} via andre informationskanaler for at f{\aa} data om karakterer for den enkelte skole. Det kan eksempelvis ske via UNI-C eller CEPOS. Ud af de unders{\o}gte 200 folkeskoler er det kun 15{\%} af skolerne, der kommer op p{\aa} et niveau, hvor de er p{\aa} omdrejningsh{\o}jde med m{\aa}ls{\ae}tninger om gennemsigtighed og sammenlignelighed via internettet. De {\o}vrige 85{\%} halter s{\aa} meget bagefter, at unders{\o}gelsen konkluderer, at det er vanskeligt at se loven er internaliseret i den digitale ledelse og kommunikation til brugerne. Der kan v{\ae}re to mulige {\aa}rsager til dette. Enten er skolerne uvidende om hvordan man l{\ae}gger informationer op p{\aa} nettet eller de fors{\o}ger bevidst at undg{\aa} sammenlignelighed og tilg{\ae}ngelighed. Uanset om det skyldes manglende viden eller modvilje, er resultatet, at danske b{\o}rn og for{\ae}ldre i praksis er ladt i stikken af skolerne. Der findes flere portaler og online databaser, hvor data for karaktergennemsnit fordelt p{\aa} fag og klassetrin kan findes. Det er imidlertid kun en lille del af folkeskolerne, der benytter denne mulighed. Mange af de skoler, der linker til data, tager s{\aa} betydelige forbehold for disse data, at det langt fra stimulerer brugerne til at hente, anvende og vurdere oplysninger om karakterer.",
    author = "Andersen, {Kim Normann} and Rony Medaglia",
    year = "2010",
    language = "Dansk",
    isbn = "9788792524119",
    series = "CAICT Communications",
    publisher = "Center for Applied ICT (CAICT), CBS",
    number = "2010/5",
    type = "WorkingPaper",
    institution = "Center for Applied ICT (CAICT), CBS",

    }

    Andersen, KN & Medaglia, R 2010 'Gennemsigtighed og åbenhed: Folkeskolernes brug af internettet' Center for Applied ICT (CAICT), CBS, Frederiksberg.

    Gennemsigtighed og åbenhed : Folkeskolernes brug af internettet. / Andersen, Kim Normann; Medaglia, Rony.

    Frederiksberg : Center for Applied ICT (CAICT), CBS, 2010.

    Publikation: Working paperForskning

    TY - UNPB

    T1 - Gennemsigtighed og åbenhed

    T2 - Folkeskolernes brug af internettet

    AU - Andersen, Kim Normann

    AU - Medaglia, Rony

    PY - 2010

    Y1 - 2010

    N2 - De danske folkeskolers indsats med anvendelse af internettet til at levere data om karakterer og trivselsmål halter ikke blot bagefter, men er endog meget langt fra målsætninger om åbenhed og gennemsigtighed. Det var ellers et meget klart formuleret krav i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (vedtaget tilbage i 2002) samt i 360 graders eftersynet af skolerne, der i den netop udkomne rapport bl.a. anbefalede langt stærkere fokus på resultater. En kortlægning af 200 folkeskoler jævnt fordelt på de fem regioner viser, at det stadig i langt overvejende er generel information om skolerne, der dominerer hjemmesiderne, og at folkeskolerne ikke har integreret eksempelvis karaktergennemsnit og andre forbrugerdata på hjemmesiderne. I stedet skal forældre og børn gå via andre informationskanaler for at få data om karakterer for den enkelte skole. Det kan eksempelvis ske via UNI-C eller CEPOS. Ud af de undersøgte 200 folkeskoler er det kun 15% af skolerne, der kommer op på et niveau, hvor de er på omdrejningshøjde med målsætninger om gennemsigtighed og sammenlignelighed via internettet. De øvrige 85% halter så meget bagefter, at undersøgelsen konkluderer, at det er vanskeligt at se loven er internaliseret i den digitale ledelse og kommunikation til brugerne. Der kan være to mulige årsager til dette. Enten er skolerne uvidende om hvordan man lægger informationer op på nettet eller de forsøger bevidst at undgå sammenlignelighed og tilgængelighed. Uanset om det skyldes manglende viden eller modvilje, er resultatet, at danske børn og forældre i praksis er ladt i stikken af skolerne. Der findes flere portaler og online databaser, hvor data for karaktergennemsnit fordelt på fag og klassetrin kan findes. Det er imidlertid kun en lille del af folkeskolerne, der benytter denne mulighed. Mange af de skoler, der linker til data, tager så betydelige forbehold for disse data, at det langt fra stimulerer brugerne til at hente, anvende og vurdere oplysninger om karakterer.

    AB - De danske folkeskolers indsats med anvendelse af internettet til at levere data om karakterer og trivselsmål halter ikke blot bagefter, men er endog meget langt fra målsætninger om åbenhed og gennemsigtighed. Det var ellers et meget klart formuleret krav i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (vedtaget tilbage i 2002) samt i 360 graders eftersynet af skolerne, der i den netop udkomne rapport bl.a. anbefalede langt stærkere fokus på resultater. En kortlægning af 200 folkeskoler jævnt fordelt på de fem regioner viser, at det stadig i langt overvejende er generel information om skolerne, der dominerer hjemmesiderne, og at folkeskolerne ikke har integreret eksempelvis karaktergennemsnit og andre forbrugerdata på hjemmesiderne. I stedet skal forældre og børn gå via andre informationskanaler for at få data om karakterer for den enkelte skole. Det kan eksempelvis ske via UNI-C eller CEPOS. Ud af de undersøgte 200 folkeskoler er det kun 15% af skolerne, der kommer op på et niveau, hvor de er på omdrejningshøjde med målsætninger om gennemsigtighed og sammenlignelighed via internettet. De øvrige 85% halter så meget bagefter, at undersøgelsen konkluderer, at det er vanskeligt at se loven er internaliseret i den digitale ledelse og kommunikation til brugerne. Der kan være to mulige årsager til dette. Enten er skolerne uvidende om hvordan man lægger informationer op på nettet eller de forsøger bevidst at undgå sammenlignelighed og tilgængelighed. Uanset om det skyldes manglende viden eller modvilje, er resultatet, at danske børn og forældre i praksis er ladt i stikken af skolerne. Der findes flere portaler og online databaser, hvor data for karaktergennemsnit fordelt på fag og klassetrin kan findes. Det er imidlertid kun en lille del af folkeskolerne, der benytter denne mulighed. Mange af de skoler, der linker til data, tager så betydelige forbehold for disse data, at det langt fra stimulerer brugerne til at hente, anvende og vurdere oplysninger om karakterer.

    M3 - Working paper

    SN - 9788792524119

    T3 - CAICT Communications

    BT - Gennemsigtighed og åbenhed

    PB - Center for Applied ICT (CAICT), CBS

    CY - Frederiksberg

    ER -

    Andersen KN, Medaglia R. Gennemsigtighed og åbenhed: Folkeskolernes brug af internettet. Frederiksberg: Center for Applied ICT (CAICT), CBS. 2010.