Abstract
Allokering af beslutningsrettigheder har gennem mange år været et meget diskuteret forhold i relation til organisationers økonomiske arkitektur. Når beslutningsrettigheder decentraliseres begrundes det ofte med, at ledelser på denne måde ønsker at maksimere effektiviteten af beslutningerne gennem at udnytte så meget lokal og specifik viden hos medarbejderne som muligt. For kædevirksomheder kan franchisekonceptet derfor ses som et værktøj til at løse problematikken vedrørende uddelegering og udnyttelse af medarbejdernes specifikke viden. Ser man på franchisekonceptet v.h.a. økonomisk organisationsteori forekommer konceptet effektivt, da man ved at gøre købere/lejere af den enkelte franchise ansvarlig for butikkens økonomiske præstation automatisk konstruerer et incitament til at forfølge målsætningen om profitmaksimering for den samlede virksomhed. Det er dog væsentligt for disse kædevirksomheder at få håndteret nogle centrale problemstillinger af incitamentsmæssig karakter.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Økonomistyring & informatik |
Vol/bind | 22 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 149-167 |
ISSN | 0900-8322 |
Status | Udgivet - 2007 |
Emneord
- Butikskæder
- Franchising
- Uddelegering
- Økonomistyring