Abstract
I de senere år er interessen for at anvende formuebeskatning til at bekæmpe stigende ulighed i samfundet blusset op igen. På den baggrund genbesøges de tidligere gældende danske regler om formuebeskatning, med henblik på at undersøge, hvorvidt der heraf kan drages en lære, som kan berige nutidens debat. Med andre ord er artiklens primære formål at revitalisere de danske erfaringer med formueskat i lyset af nyere studier og litteratur. Det konkluderes, at dagældende danske formueskatteregler led af en række retssikkerhedsmæssige svagheder, navnlig i relation til spørgsmål om legalitet, ligebehandling og forudsigelighed. Såfremt der igen måtte opstå et politisk ønske om at indføre formueskat i Danmark, er det således påkrævet, at reglerne udformes med stor omhyggelighed.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Juristen |
Vol/bind | 105 |
Udgave nummer | 1 |
Sider (fra-til) | 34-42 |
Antal sider | 9 |
ISSN | 0107-699X |
Status | Udgivet - apr. 2023 |