Fondsretten og den levende vedtægt: Fortolkning og ændring af fondsformålet

Afhandlingen  indeholder  en  undersøgelse  af  fondsretlige  spørgsmål  om  erhvervsdrivende  og  ikke‐erhvervsdrivende fondes formål og betydningen af stifters oprindelige vilje i relation til fortolkning og ændring af fondsformål. To forskningsspørgsmål indgår i afhandlingen:
1)Forskningsspørgsmål  nr.  1  om  fortolkning  af  fondsformål:  Er  det  muligt  ud  fra  lovgrundlaget  og praksis at udlede vejledende »regler« for fortolkning af fondes formål, og i givet fald hvilke?
2)Forskningsspørgsmål nr. 2 om formålsændringskriteriet: Hvad er kriterierne for formålsændring, og hvilke hensyn kan og skal der lægges vægt på ved den skønsmæssige vurdering af, om en formålsændring konkret kan tillades?

Mens fondsformålet udgør »sjælen« i den enkelte fond, så udgør fondsformålets civilretlige »liv fra vugge til grav«  den  røde  tråd  i  afhandlingen.  Fondsformålets  rejse  fra  »fødslen«  over  realiseringen  af  formålet  i  fondens levetid (fondsformålsfortolkning) til bortgang ved ændring eller ophør (formålsændringskriteriet) er undersøgelsens  genstand.  Forskningsspørgsmålene  er  civilretligt  orienteret.  Fondsskatteregler  og  det  såkaldte »formålsværn« falder uden for den valgte afgrænsning. I afhandlingen indgår norsk, svensk og finsk fondsret som en inspirationskilde, men fokus er rettet mod gældende dansk fondsret og de danske fondslove.
Afhandlingen  indeholder  fem  dele.  Afgrænsningsmæssige,  metodiske,  teoretiske  og  retskildemæssige  overvejelser er samlet i del 1. Der er i fremstillingens del 2 bl.a. en behandling af den overordnede fondsretlige regulering og betydningen af fondens retlige natur.
Som  led  i  besvarelsen  af  forskningsspørgsmål  nr.  1  er  der  i  del  3  peget  på  den  metode,  som  fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Der er ikke i fondslovene fastsat udtrykkelige  fortolkningsregler,  men  det  er  vurderet  muligt  ud  fra  lovgrundlaget  og  praksis  at  udlede  vejledende »regler« for fortolkning af fondes formål. Udgangspunktet for fortolkningen af fondsformål er en fortolkning baseret på stifters intentioner ved oprettelsen og stifters mening med ordene, som disse ord almindeligvis  måtte  forstås  på  tidspunktet  for  indføjelsen  i  stiftelsesgrundlaget.  Dette  udgangspunkt  er  betegnet princippet om stifters oprindelige vilje. Meningen med ordene er i fondsretlig forstand fastfrosset til den oprindelige betydning, forudsat en oprindelig, »almindelig« betydning kan fastslås. Fortolkningen er på den måde i sit udgangspunkt objektiv og statisk, men visse begreber kan dog fortolkes i lyset af nutidens forhold. Adgangen til at inddrage andre fortolkningsfaktorer end ordlyden af vedtægten er særdeles snæver. En opregning af, i hvilke konkrete tilfælde der kan lægges vægt på andet end vedtægtens ordlyd, er forbundet med usikkerhed, men der er identificeret typetilfælde. Herudover er bl.a. problemstillingen om ligestillede uddelingsformål udførligt behandlet.
Formålsændringskriteriet er som led i besvarelsen af forskningsspørgsmål nr. 2 diskuteret indgående i del 4. Det  er  konklusionen,  at  der  efter  gældende  ret  som  udgangspunkt  fortsat  er  krav  om  kvalificeret  uhensigtsmæssighed eller umulighed. Der kan ved vurdering af ansøgning om formålsændring lægges vægt på en række forskellige hensyn, og enkelte hensyn skal indgå i vurderingen. Disse hensyn er beskrevet og analyseret, og administrativ praksis er kategoriseret. På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget er  administrativ  praksis  fra  Civilstyrelsen,  Erhvervsstyrelsen  og  Erhvervsankenævnet  på  enkelte  punkter  kritiseret.
Konklusionerne er sammenfattet og perspektiveret i del 5. Mulighederne for justering af administrativ praksis inden  for  gældende  ret  er  fremhævet,  og  de  vigtigste  muligheder  for  lovændring  med  forbedringer,  præciseringer mv. er præsenteret som retspolitiske forslag, der potentielt kan medføre styrkede rammevilkår for fondene.