Financial Reporting Enforcement: Impact and Consequences

Afhandlingen undersøger hvordan regnskabskontrollen i Europa varierer, og hvordan denne variation influerer på regnskabsaflæggernes vurderinger af væsentlighed og afgivne oplysninger. Yderligere undersøges det, hvorledes regnskabskontrollen influere på revisors’ revisionsindsats, når der tages behørigt hensyn til effekterne fra revisorkontrollen og begrænsninger i revisors’ erstatningsansvar. Forskningen viser, at en streng kontrol er nødvendig, for at sikre efterlevelsen af regnskabsreguleringen (Hail and Leuz 2006, Daske et al. 2008, 2013, Ernstberger et al. 2012, Christensen et al. 2013, Leuz and Wysocki 2016). På trods af nylige tiltag for at styrke og harmonisere regnskabskontrollen, er den forblevet et nationalt anliggende, hvilket har medført en uensartet tilgang til regnskabskontrollen (Hirtz et al. 2008, Christensen et al. 2013, Brown et al. 2014). Den uensartede regnskabskontrol har medført et særligt behov for at forstå, hvordan regnskabskontrollen påvirker årsregnskabet, såfremt de primære brugere af årsrapporten fortsat skal kunne anvende det som en pålidelig informationskilde. Afhandlingen udgøres af tre artikler, der undersøger disse forhold nærmere.
Afhandlingens første artikel undersøger, hvordan regnskabskontrollen i 17 Europæiske lande varierer og hvordan indeks over regnskabskontrol fra den eksisterende litteratur, afspejler den faktisk foretagne regnskabskontrol. Undersøgelsen finder, på baggrund af et spørgeskema udsendt til tilsynsmyndighederne i Europa og regulatoriske specialister fra et Big 4-netværk at der, på trods af ESMAs ambition om en mere ensartet tilgang til regnskabskontrollen i Europa, er en omfattende variation i styrken af den udførte regnskabskontrol. Hertil kommer, at det i artiklen udviklede indeks over regnskabskontrol ikke korrelerer med eksisterende indeks, som har været anvendt af regnskabslitteraturen, hvilket befordrer spørgsmålet, hvad disse anvendte indeks egentlig måler.
Afhandlingens anden artikel undersøger, hvorledes regnskabskontrollens styrke, den anvendte kontrolstrategi og væsentlighedsvurderinger påvirker beslutningerne om afgivelse af påkrævet oplysninger (mandatory disclosures). Undersøgelsen finder, på baggrund af en stikprøve bestående af 285
virksomheder fra 12 Europæiske lande, at der afgives væsentligt færre oplysninger, påkrævet efter IAS 36, når det underliggende forhold er uvæsentligt, end når det er væsentligt. Dette indikerer, at regnskabsaflæggerne foretager en væsentlighedsvurdering, når de beslutter hvilke oplysningskrav de skal afgive, og at væsentlighedsvurderingen tager hensyn til både den absolutte, og relative størrelse, på det underliggende forhold. Regnskabskontrollens styrke er en væsentlig determinant for graden af efterlevelse af påkrævet oplysningskrav, såfremt at regnskabskontrollen er baseret på en afskrækkelses (deterrence) kontrolstrategi, eller en blanding af afskrækkelses (deterrence) og overtalelses (persuasion) kontrolstrategierne, idet en overtalelses (persuasion) kontrolstrategi ikke fremstår til, at influere på graden af efterlevelse. Undersøgelse finder yderligere, at regnskabskontrollens styrke ikke i væsentlig udstrækning påvirker væsentlighedsvurderingen. Argumenterne for, at en stærk regnskabskontrol tvinger regnskabsaflæggerne til at afgive uvæsentlige oplysninger finder således ikke støtte i nærværende undersøgelse.
Den tredje artikel undersøger hvordan regnskabskontrollen, revisorkontrollen og begrænsninger i revisors erstatningsansvar påvirker revisors revisionsindsats ved revisionen af årsrapporten. Tidligere forskning indikerer, at en stærk kontrol får revisorerne til at øge deres revisionsindsats, og at begrænsninger i
revisors erstatningsansvar får revisorerne til at reducere deres revisionsindsats. Til forskel fra tidligere undersøgelser differentieres der i nærværende undersøgelse mellem forskellige kontroltype, og der anvendes kontrol indeks som er designet til at måle disse specifikke kontroltyper, og ikke blot det generelle kontrol niveau. Undersøgelse finder, på baggrund af en stikprøve fra seks lande, at både en stærk regnskabskontrol og begrænsninger af revisors erstatningsansvar har væsentlig og negativ indflydelse på revisionsindsatsen. Yderligere, har en stærk revisorkontrol en væsentlig og positive indflydelse på
revisionsindsatsen. Undersøgelsen bidrager til den eksisterende litteratur ved at undersøge hvordan forskellige typer af kontrol influerer på revisionsindsatsen.