Faglighedens Fødsel: Historien bag faglighedsbegrebets indtog i dansk uddannelses-, arbejdsmarkeds- og forvaltningspolitik

Hvordan kom vi alle sammen til at tale om faglighed? I dag er det svært at forestille sig en tid, hvor man ikke talte om viden og vidensarbejde via begrebet faglighed. Men før 1980'erne anvendtes begrebet stort set ikke. I denne artikel søger vi at rokke ved selvfølgelige antagelser og brug af faglighedsbegrebet ved at spore dets historiske spredning fra uddannelsespolitiske kampe i 1980’erne til stort set alle politiske- og forvaltningsområder i 2000’erne og frem. Vi diskuterer, hvordan begrebet bruges på tværs af uddannelses-, professions- og politologiske forskningsområder. På den baggrund kan vi forstå begrebet som en ‘flydende betegner’, der på den ene side er forankret i og refererer til forskellige evner og kompetencer, men samtidigt maksimerer sin kraft ved at kunne inkorporere alle, og ofte udefinerede, former for ‘faglige fællesskab’. Faglighed kan derfor ses som et alternativ til professionalisme og ekspertise, der betegner en delvis ophævelse i den selvfølgelighed og særstatus, der før i tiden har været forbundet med individers eller gruppers besiddelse af en særlig form for viden eller kunnen. Det ironiske er, at begrebets
klang af ‘noget fast’, skjuler den destabilisering, som kendetegner dets opblomstringsperiode, og de uenigheder, der består omkring, hvilke værdier, kompetencer og færdigheder der er værdifulde i fremtidens samfund, og hvordan de skal kompenseres.