EU’s betydning for dansk ligestillingspolitik: Orlovsdirektivet som case

EU-direktiver er sjældent genstand for politisk debat i Danmark. Direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv (herefter orlovsdirektivet) er en undtagelse af to grunde: Subsidiaritetsprincippet og værdier vedrørende kønsnormer. I forbindelse med valget til Europa Parlamentet i 2024 indeholdt Danmarks Radios vælgertest to spørgsmål om EU’s regulering af ligestilling. Et spørgsmål omhandlede kvinder i virksomheders bestyrelser (spørgsmålet lød: ‘Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser’), mens det andet spørgsmål fokuserede på øremærket orlov (spørgsmålet lød: ‘Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd’). Spørgsmålene afspejler, at regulering vedrørende køn og arbejdsmarked – især når de kommer fra EU-niveau – er yderst politiseret i Danmark (de la Porte, 2019). Ikke desto mindre, kan en stor del af fremskridtene inden for ligestillingsområdet i Danmark tilskrives Den Europæiske Union (EU), selvom det sjældent anerkendes i den offentlige debat (Sindbjerg Martinsen, 2007; Mailand et al. 2022).

I dette essay belyses den politiske proces bag orlovsdirektivet i Danmark, med fokus på politiske partiers og arbejdsmarkedets parters skiftende holdninger. Dernæst, reflekteres der over de faktiske ændringer i brugen af forældreorlov blandt fædre, som kan tilskrives direktivet. Til sidst, diskuteres EU's indflydelse på ligestillingsområdet i Danmark.