En analyse af de danske familiers gældsætning og finansielle sårbarhed

Jens Lunde

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract


Risiciene ved høj husholdningsgæld er knyttet til dem, der har gælden. Det er derfor frugtbart at analysere familiernes formuesituation, betalingsevne og finansielle sårbarhed. Da boligen dominerer de ikke-selvstændige familiers aktiver og passiver, centreres analysen omkring boligejerne.

Danske familiers gældsbyrde, kapitalstruktur og rentebyrde er i artiklen belyst med opdaterede skattestatistiske data. Blandt hovedresultaterne er, at selv om husholdningernes gæld er steget nominelt, så toppede boligejernes nettopassiv/bruttoindkomst kvote i 2009-10 og er formodentlig langsomt reduceret siden. Solvensen blandt boligejerne blev forbedret frem til 2007, men er herefter klart forringet. Der var i 2010 ¼ million familier med ejerbolig med negativ egenkapital, svarende til omkring 20% af boligejerne. Trods det høje gældsniveau ligger boligejernes nettorenteudgift/indkomst kvoter fortsat relativt lavt.

De egentlige risici ved den høje gæld blandet danske boligejere opsummeres afslutningsvis. Det drejer sig om risiko for 1) yderligere boligprisfald, 2) yderligere tilbageslag i økonomien, 3) rentestigninger. Hertil kommer, at mange låntagere med afdragsfrie realkreditlån får mindst en fordobling af deres ydelse, når den afdragsfrie periode med sikkerhed ophører i de kommende år.
OriginalsprogDansk
TidsskriftFinans/Invest
Vol/bind311
Udgave nummer7
Sider (fra-til)18-27
ISSN0106-1798
StatusUdgivet - nov. 2012

Citationsformater