Effekten af Cornerstone-investorer ved børsnoteringer: Et empirisk studie

Catharina Thorseth Blach, Jens Dueholm, Caspar Rose

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikel

Abstrakt

Forfatterne foretager en analyse af, hvad brugen af cornerstone-investorer har betydet for aktørerne på det svenske børsnoteringsmarked med det formål at udlede, hvorvidt brugen af cornerstone-investorer kan være med til at supportere en øget børsnoteringsaktivitet på de øvrige nordiske markeder. Analysen finder frem til, at cornerstone-konceptet har været en vigtig driver for det svenske børsnoteringsmarked, idet konceptet har været med til at addressere nogle af de bekymringer, der førhen herskede blandt aktørerne rundt om en børsnotering, hvor særligt en øget transaktionssikkerhed har været af betydnin gfor udstederne, mens investorerne har draget fordel af den garanterede og væsentlige allokering, der følger med en cornerstone-forpligtelse. Det vises endvidere, at det initiale afkast på første handelsdag generelt er signifikant højere, når der anvendes cornerstone-investorer, mens der på længere sigt ikke ses nogen signifikant forskel i afkastene. På baggrund af analyserne er det forfatternes vurdering, at der generelt er mange positive elementer forbundet med anvendelsen af cornerstone-investorer for de forskellige aktører, og at det derfor potentielt kan bidrage til en øget børsnoteringsaktivitet på de øvrige nordiske markeder.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordisk Tidsskrift for Selskabsret
Vol/bind21
Udgave nummer2
Sider (fra-til)35-55
Antal sider21
ISSN1399-140X
StatusUdgivet - 2019

Citationsformater