Economic Theory, Politics and the State in the Neoliberal Epoch

I de ti år, der er gået siden finanskrisen i 2008, er litteraturen om økonomiske ideer eksploderet. Dette kan ses som en reaktion på sammenbruddet af de neoliberale teoriers status som den uomtvistelige sandhed inden for økonomisk teori.
Inden for mainstream økonomi har vi dog ikke set et videnskabeligt og politisk paradigmeskift, i modsætning til efter tidligere økonomiske kriser som f.eks. keynesianismens opkomsten efter den store depression i 1930’erne eller fremkomsten af neoliberalismen efter krisen i 1970'erne. På trods af tab af troværdighed og legitimitet for det herskende neoliberale paradigme efter finanskrisen i 2008, har relativt lidt ændret sig i forhold til den måde, der bliver undervist i økonomi på universiteterne, eller den måde, hvorpå finansministerier og centralbanker verden over formulerer makroøkonomisk politik eller økonomiske analyser.
Det er i lyset af denne situation, at denne afhandling forsøger at udvikle og applicere en materialistisk tilgang til studiet af økonomiske ideers politiske indflydelse. Målet er at etablere en ramme, der tager økonomiske ideers kraft og betydning alvorligt, men på samme tid anderkender ideers indlejring i en bredere økonomisk og institutionel kontekst og samtidigt tager højde for det komplekse samspil mellem stater, sociale styrker, ideer og politiske aktører.
Dette gøres gennem fem individuelle artikler, der hver især forsøger at intervenere i den videnskabelige debat om økonomiske ideers indflydelse indenfor det neoliberale projekt. Artiklerne er som følger:
Ruling the Interregnum: Economic Ideas and Authority in Non-Hegemonic Times omhandler den tilsyneladende manglende forandring indenfor økonomiske ideer og politik efter krisen i 2008. Gennem en sammenligning med tidligere økonomiske kriser og med teoretisk inspiration fra Gramsci, udvikler artiklen begrebet interregnum. Dette begreb beskriver en periode efter sammenbruddet af et hegemonisk paradigme og den succesrige opkomst af det næste paradigme. En periode som kan vare årtier og derfor fortjener større teoretisk interesse indenfor forskningslitteraturen i international politisk økonomi.
Den anden artikel, Economic Liberalism and the State: Dismantling the Myth of Naïve Laissez-Faire, udfordrer den dominerende forståelse af staten indenfor nyere teorier om neoliberalismen. Meget af de senere års forskning om neoliberalisme har understreget, at neoliberale teoretikere og praktikere generelt har haft en langt mere positiv holdning til statsmagten end den traditionelle liberale minimalstat umiddelbart ville lade forstå. Selvom denne beskrivelse af neoliberalismen utvivlsomt er korrekt, fremstilles ideen ofte ved at kontrastere den med en karikatur af klassisk liberalisme, der beskrives som et forsøg på at realisere en naiv forestilling om netop denne minimalstat. Gennem en undersøgelse af liberal teori og praktisk politik fra det 19. århundrede demonstrerer artiklen, at denne opfattelse er misforstået, men at den klassiske liberalisme også indeholdt en pragmatisk og aktiv anvendelse af statsmagten. Dette peger på behovet for en generel nyfortolkning af forholdet til staten i økonomisk liberalisme, med inspiration fra Karl Polanyis værker.
Artiklen Beyond States vs Markets: Macroeconomics, Governance and the State, gennemgår de centrale makroøkonomiske debatter fra 1970'erne, hvor en ny generation af markedsorienterede neoklassiske økonomer som Lucas og Sargent omstyrtede de dominerende keynesianske teorier, der havde præget efterkrigstiden. Normalt er denne bølge af såkaldt New Classical Macroeconomics blevet forstået som involverende en generel kritik af regeringsintervention i økonomien. Men gennem en kontekstualiseret læsning af debattens centrale forskningsartikler viser denne artikel, at det ikke er så meget politisk indgriben som sådan der kritiseres, men snarere det demokratiske element af økonomisk politik.
Neoliberalism with Scandinavian Characteristics: the Slow formation of Neoliberal Common Sense in Denmark viser den gradvise opkomst af et neoliberalt paradigme i den danske makroøkonomiske establishment i perioden siden 1970'erne. Baseret på en systematisk analyse af dokumenter fra den danske regering og det økonomiske råd argumenterer artiklen for, at dette paradigmeskifte er mere ujævnt og gradvist end forskningslitteraturen normalt ville antage. Endvidere var vedtagelsen af nye stramme monetære og finanspolitiske foranstaltninger indenfor den økonomiske politik allerede på plads fra begyndelsen af 1980'erne, altså før et paradigme og nye intellektuelle værktøjer var kommet frem. Dette tyder på, at det ikke var liberale ideers intellektuelle dominans, der forårsagede den oprindelige vedtagelse af neoliberale politikker, men at den økonomiske teori i stedet spillede en legitimerende rolle.
Den sidste artikel, Embedded Expertise: A Network Analysis of the Danish Economic Council, demonstrerer hvorledes social netværksanalyse kan anvendes til studiet af forbindelsen mellem akademiske økonomer og den politiske og økonomiske magt. Artiklen repræsenterer det første forsøg på at placere akademiske økonomer inden for de bredere elite-netværk gennem et case studie af den danske elite. Analysen er fokuseret på Det Økonomiske Råd og de indflydelsesrige økonomers som udgør rådets formandskab. Artiklens fokus er primært empirisk og den demonstrerer netværksanalysens anvendelighed som et supplement til mere klassiske studier fokuseret på formelle institutioner.