Dystre tanker om Design Thinking: Common sense sat på formel?

Ofte hører man begrebet ”Design Thinking” (eller DT) brugt om en særligt kreativ metode, der kan få selv de mest konservative virksomheder til at tænke innovativt, entreprenant og bare helt ud af boksen. Man ser måske for sit indre blik noget, der minder om de utallige stockphotos med nydeligt klædte konsulenter, der, med skjorteærmerne rullet op, klæber post-its på et whiteboard, tegner fine runde modeller med masser af pile eller skitserer customer journeys og kulørte business model-canvasser. Men er design thinking måske bare common sense sat på formel og solgt som konsulentydelse? Er det bare intellektuelt dovenskab, der får os til at tro på historien om design thinking som dels en mindre revolution og dels et belejligt quickfix, der sætter innovation, disruption og drømmen om at være først med ’The Next Big Thing’ på agendaen i direktionslokalerne?