Findes morfemer? Om morfologiens rolle i sprogprocessering

Laura Winther Balling

    Publikation: Bidrag til tidsskriftReview artikelpeer review

    Abstract

    Denne artikel giver et overblik over morfemets rolle i menneskelig sprogprocessering på basis af teoretisk morfologi, psykolingvistik og undersøgelser af dansk ordgenkendelse. Jeg beskriver først hvordan teoretisk morfologi arbejder ud fra enten morfembaserede eller ordbaserede modeller, trods problemer med både morfemet og ordet som teoretiske størrelser. Efterfølgende ser jeg på to relaterede men dog adskilte psykolingvistiske traditioner der begge fokuserer på morfologi: for det første den såkaldte datidsdebat der står mellem på den ene side modeller der skelner skarpt mellem regelmæssige og uregelmæssige ord, og på den anden side modeller der postulerer den samme processeringsmekanisme for alle typer ord; for det andet en bredere ordgenkendelseslitteratur der, i modsætning til datidsdebatten og dens fokus på engelske bøjningsformer, undersøger forskellige sprog og forskellige typer morfologi. Dernæst opsummeres resultaterne fra en række eksperimenter om dansk ordgenkendelse som overordnet set tyder på en funktionel rolle for morfologien. Samtidig viser forskelle mellem forskellige typer ord, komplekse frekvenseffekter og effekter af det lydlige signals overlap med andre ord i sproget et komplekst billede af morfologiens rolle. Til slut opsummeres morfologiens funktionelle rolle i sprogprocesseringen, og de videre perspektiver opridses med en opfordring til et kritisk blik på psykolingvistikkens traditionelle metoder og på både ordet og morfemet som teoretiske størrelser.
    Bidragets oversatte titelDo Morphemes Exist?: On the Role of Morphology in Language Processing
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftNyS : Nydanske Sprogstudier
    Udgave nummer51
    Sider (fra-til)9-30
    Antal sider22
    ISSN0106-8040
    DOI
    StatusUdgivet - 2016

    Emneord

    • Morfologi
    • Psykolingvistik
    • Ordforråd
    • Ordgenkendelse

    Citationsformater