Digitalisering og performance management: Om Big Data og algoritmers betydning for performanceevalueringer

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Digitalisering har stor indflydelse på de fleste virksomhedsøkonomiske fagfelter – herunder performance management. I denne artikel diskuterer vi, hvordan to centrale dele af digitalisering – Big Data og algoritmer – påvirker evalueringen af virksomheders ansatte. Dette er en nøgleproblemstilling indenfor performance management. Vi argumenterer for, at Big Data potentielt kan forbedre evalueringer ved at skabe mere objektiv information, men vi understreger også, at mange af de grundproblemer der er forbundet med evalueringer, ikke forsvinder med digitaliseringen og tværtimod nogle gange forstærkes. I relation til brugen af algoritmer viser vi, at algoritmer kan skabe problemer i forhold til gennemsigtigheden i, hvordan evalueringerne foretages. Overordnet ser vi digitalisering som et blandt mange elementer i en given organisatorisk kontekst, der påvirker kvaliteten af evalueringerne af de ansatte. Derfor kan man heller ikke analysere digitaliseringens effekter isoleret set uden at tage andre organisatoriske forhold, som f.eks. de incitamenter og de arbejdsopgaver evalueringen er rettet imod, med i analysen.
OriginalsprogDansk
ArtikelnummerRR.12.2022.12
TidsskriftRevision & Regnskabsvæsen
Vol/bind91
Udgave nummer12
Sider (fra-til)12-19
Antal sider8
ISSN0034-6918
StatusUdgivet - dec. 2022

Citationsformater