Det utilstrækkelige subjekt: En foucauldiansk analyse af selvhjælpslitterær selvstyring

Denne artikel undersøger, hvordan bestemte personlighedstræk søges problematiseret og kultiveret i moderne selvhjælpslitteratur. Undersøgelsen, som har et særligt fokus på autonomi, trækker teoretisk på Michel Foucaults begreb problematisering samt Foucaults tanker om governmentality og selvstyring. Artiklen kombinerer disse analytiske perspektiver i et forsøg på at vise, hvordan det autonome subjekt forsøges kultiveret på trods af det paradoks der indtræder, når kultiveringen sker gennem subjektets underkasten sig litteraturens anvisninger. Det konkluderes i artiklen, at problemer i selvhjælpslitteraturen generelt formuleres som forskellige typer mangler, der som løsning indebærer konstant udvikling hen mod et mål om selvrealisering, som aldrig helt kan opnås. Subjektet subjektiveres dermed som et ufærdigt projekt, der aldrig er helt godt nok, og som altid har brug for forbedring. Dette gælder også for autonomi som problem, og i artiklens anden halvdel vises det, hvordan den allestedsnærværende ufuldendthed ved subjektet manifesterer sig i paradokset, hvor subjektet bør være selvstændigt, autonomt og handle ud fra sin egne overbevisninger, men samtidig udleder denne evne til at handle autonomt fra de samme autoriteter, som det bør være autonomt fra.