»Det elektroniske netværk«: unik selskabsidentifikator og filialidentifikator på vej

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstrakt

I artiklen redegøres der for Kommissionens Direktivforslag, KOM(2011)79, og for de konsekvenser, direktivforslaget forventes at medføre, såfremt det vedtages som foreslået. Dels vil det medføre en udvidelse af e-justice-portalen, således at det bliver muligt gennem portalen at få adgang til alle nationale selskabsregistre, og det bliver herved lettere at få adgang til information om (potentielle) samarbejdspartnere i fremtiden. En anden nyskabelse er, at hvert enkelt kapitalselskab i EU skal have en unik selskabsidentifikator, således at det klart adskiller sig fra alle andre selskaber i EU/EØS på denne parameter. Såfremt selskaberne har filialer i andre medlemsstater, skal hver enkelt filial tilsvarende have en unik filialidentifikator, således at de dels kan adskilles fra andre filialer og selskaber, dels så de kan blive kædet sammen med hovedselskabet. Yderligere skærpes underretningspligten selskabsregistrene imellem, således at der alt i alt bliver større reel offentlighed om kapitalselskaberne i Europa på tværs af landegrænserne. Det vurderes, at der fortsat vil være en del sproglige barrierer, men at en gennemførelse af forslaget samlet set vil øge gennemsigtigheden i det indre marked.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordisk Tidsskrift for Selskabsret
Vol/bind13
Udgave nummer1
Sider (fra-til)93-102
Antal sider10
ISSN1399-140X
StatusUdgivet - 1 jul. 2011
Udgivet eksterntJa

Citationsformater