Danmark og EUropa

I kraft af sin geografiske placering midt i Europa og særlige politiske kultur, der skyldes den dobbelte arv fra historien, passer Danmark på en paradoksal måde til det europæiske samarbejde, der af mange grunde har udviklet sig til en uplanlagt og uforudset ’føderation af nationalstater’. Denne selvmodsigende betegnelse forklarer mange, om end ikke alle, sider af det samarbejde, der har udviklet sig gennem de sidste tres år. Med udgangspunkt i en analyse af arven fra nederlaget i 1864 og Danmarks forvandling fra en flersproget stat, det Oldenborgske monarki, til nutidens homogene nationalstat – dog indtil videre med bevaring af det det flernationale Rigsfællesskab – analyseres EU’s udvikling. Tesen er, at danskerne uden at opdage det stort set har fået det som de vil, men ikke tør tro på det. Og måske heller ikke vil have det, når svaghederne ved konstruktionen bliver klare.