Abstract
Flere og flere virksomheder bruger ressourcer på risikostyring i dens moderne helhedsorienterede form, ERM. Men hvad er det, der tilskynder virksomhederne til disse aktiviteter? Det officielle salgsargument er klart: Risikostyring er god forretning. Men hænger det sådan sammen i praksis? Artiklen undersøger argumentet om værdiskabelse ud fra Max Webers idé om målrationalitet, og påpeger at en sådan teoretisk sammenhæng i bedste fald er indirekte. Artiklen identificerer også andre mere defensivt orienterede drivkræfter med udgangspunkt i Ulrich Becks tese om risikosamfundet. Disse ideer komplementeres og udbygges med inspiration fra Niclas Luhmann, Anthony Giddens og Michael Power. I artiklen identificeres 3 defensive drivkræfter: 1) Modernitetens øgede risikoproduktion, der leder til en oplevelse af øget usikkerhed og uforudsigelighed, 2) Risikostyring som responsmekanisme til øget usikkerhed, og 3) Risikostyring som mekanisme til ansvarsfordeling og legitimitet. Artiklens teoretiske perspektiver vil i næste nummer af Ø&I blive fulgt op af en empirisk analyse af observationer fra en række danske virksomheder.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Økonomistyring og Informatik |
Vol/bind | 25 |
Udgave nummer | 6 |
Sider (fra-til) | 477-498 |
ISSN | 0900-8322 |
Status | Udgivet - 2010 |
Emneord
- Risikostyring
- Virksomhedens risikostyring
- Risikosamfundet