Den økonomisk ansvarlige læge i krisetider: Konstituering af lægerollen i 1930erne og 1970erne

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstrakt

I professionssociologien er professioners kontrol af deres virke længe blevet forstået i modsætning til bureaukratisk og økonomisk kontrol. Nyere studier argumenterer imidlertid for, at særligt New Public Management reformer har ført til en hybridisering eller opløsning af en sådan dikotomi. I denne artikel undersøger vi lægers samfundsøkonomiske ansvar i to væsentlige perioder i velfærdsstatens udvikling, hvor økonomisk recession har været med til at problematisere styringen af sundhedsvæsenet og lægernes rolle. I 1930’erne fi nder vi, at lægernes rolle redefi neres med udvidelsen af sygekassesystemet, der stadfæstede lægegerningen som et offentligt embede og påbød lægerne at mediere borgernes og statens økonomiske interesser. I 1970’erne udfordres den klassiske lægerolle yderligere med krav om øget omkostningsbevidsthed, administrativt overblik og socialmedicinsk udsyn. I begge perioder reagerer lægerne på ansvarstildelingen ved at efterspørge tydeligere regulatoriske rammer og politisk prioritering, som kan guide deres professionelle vurderinger, når de pålægges at forvalte offentligt fi nansierede sundhedsydelser. Vores analyse viser, at velfærdsstatens udvikling og professionsdannelsen er gensidigt konstituerende, og at lægerne også før New Public Management påtog sig samfundsøkonomisk ansvar og kalkulative praksisser, som en udvidet men integreret del af deres lægefaglige embede. Studiet bidrager dermed til at nuancere den klassiske professionssociologiske forståelse af forholdet mellem stat og profession.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Arbejdsliv
Vol/bind22
Udgave nummer3
Sider (fra-til)72-88
Antal sider17
ISSN1399-1442
StatusUdgivet - 2020

Emneord

  • Styring
  • Professionsdannelse
  • Økonomisk ansvarliggørelse
  • Lægerollen
  • Velfærdsstaten

Citationsformater