Abstract
Hvordan har etableringen af uafhængige revisortilsyn påvirket revisorprofessionen? Denne artikel er baseret på et empirisk studie af de langsigtede effekter af etableringen af det uafhængige revisortilsyn i Holland. Revisortilsyn er i dag etableret i stort set alle vestlige lande, men tilsynet i Holland (AFM) var sammen med det amerikanske tilsyn (PCAOB) et af de første uafhængige tilsyn og samtidig et af de tilsyn, der over længere tid har praktiseret på en måde, der i dag kan ses hos de fleste revisortilsyn i andre lande. Erfaringerne og refleksionerne på baggrund af det empiriske studie i Holland er således relevante for drøftelser af de langsigtede effekter, herunder tilsigtede og utilsigtede konsekvenser, af revisortilsyn mere generelt.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | RR.9.2023.46 |
Tidsskrift | Revision & Regnskabsvæsen |
Vol/bind | 92 |
Udgave nummer | 9 |
Sider (fra-til) | 46-57 |
Antal sider | 12 |
ISSN | 0034-6918 |
Status | Udgivet - dec. 2023 |