Danmarks retningslinjer for internationalt forskningssamarbejde: En balancegang mellem politisk pragmatik og risikostyring

De danske retningslinjer for internationalt forskningssamarbejde er resultatet af en kort årrækkes sikkerhedsliggørelse af hovedsageligt Kinas rolle i global vidensproduktion og innovation. Vi viser, hvordan tilgangen til dansk forskningssamarbejde med Kina har ændret sig fra ikke at være en italesat trussel til at blive en trussel der indebar, at danske forskningsinstitutioner var både spionagemål og sikkerhedspolitiske nøgleaktører, til i dag at være en trussel, som skal balanceres i forhold til dansk konkurrenceevne. Vi argumenterer for, at de danske retningslinjer og det fortolkningsarbejde der pålægges forskningsinstitutionerne i implementeringsfasen er kendetegnet af en ”strategisk tvetydighed”. Vores gennemgang af de danske efterretningstjenesters årlige risikovurderinger og udenrigspolitiske strategier viser, at tvetydighed tegner til at være et politisk – strategisk – kompromis. På den ene side er det udløst af længerevarende politiske og mere aktuelle økonomiske interesser i at opretholde et relativt godt samarbejde med Kina og kinesiske forskningsmiljøer. På den anden side er kompromiset resultatet af, at danske universiteter gradvist er blevet indlejret i et nyt institutionelt felt, hvor eksport-, sikkerheds- og udenrigspolitik i højere grad end tidligere indtænkes i forskningspolitik. Fra et organisatorisk perspektiv er tvetydighed en ambivalent størrelse, der har skabt et fortolkningsrum hvor de enkelte forskere reelt har det endelige ansvar for implementeringen af de danske retningslinjer.