Civilsamfund og frivillighed som værdi og ressource: Konstruktionen af civilsamfund og frivillighed i danske civilsamfundsstrategier, 2010-2017

Artiklen analyserer hvordan civilsamfundet og frivillighed bliver konstrueret i danske civilsamfundsstrategier og regeringsgrundlag hos de borgerlige regeringer mellem 2010 og 2017 samt i den kommende reform af den offentlige sektor, Sammenhængsreformen. Artiklen bruger Michel Foucault til at argumentere for, at civilsamfundet ikke er noget givent, men noget der konstant må produceres som en sfære med særlige, iboende gode værdier. Artiklen analyserer, hvordan civilsamfund og frivillighed bliver konstrueret som fundamentet for det danske velfærdssamfund og dermed som det, enhver regering må tage hensyn til. Staten og den offentlige sektor skal være indrettet for civilsamfundets (og markedets) skyld, og italesættelsen af civilsamfund og frivillighed kommer dermed til at blive centrale legitimatoriske figurer i argumentet for ændringer i velfærdssamfundet. Civilsamfundet konstrueres som det originale, primære, levende og nære i modsætning til den kolde, fjerne og bureaukratiske stat og kommer dermed til at indgå i en politisk rationalitet, hvor staten skal trække sig tilbage og sørge for at lade de innovative og skabende processer i civilsamfund og marked komme til.