CBDC – fremtidens betalingsmiddel?

Søren Plesner

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

868 Downloads (Pure)

Abstract

Betalingstransaktioner bliver i stadigt større omfang digitaliserede, og fysiske kontanter er under udfasning. Samtidig vinder nye, decentraliserede betalingsformer som ”kryptovalutaer” og ”stablecoins” stadig større udbredelse. Denne udvikling udfordrer det etablerede pengesystem og centralbankernes muligheder for effektivt at løse deres kerneopgaver: opretholdelse af et sikkert betalingsvæsen, understøttelse af den finansielle stabilitet og sikring af stabile priser. Som et modtræk overvejer centralbankerne i et større antal lande at indføre deres egne digitale valutaer, de såkaldte Central Bank Digital Currencies (CBDC). Processen er dog i overvejende grad endnu kun på undersøgelsesstadiet. Kun en håndfuld små lande har indført CBDC’er i praksis, og det er usikkert, om og i givet fald i hvilken form digitale centralbankvalutaer vil blive introduceret i lande, der som Danmark allerede har velfungerende betalingssystemer. I denne artikel ser vi nærmere på formål med, fordele og ulemper ved og mulige konsekvenser af en eventuel introduktion af CBDC’er.
OriginalsprogDansk
TidsskriftFinans/Invest
Udgave nummer5
Sider (fra-til)14-20
Antal sider8
ISSN0106-1798
StatusUdgivet - okt. 2021

Citationsformater