Boligudgifter og user costs - en undervisningsnote

Jens Lunde*

*Kontaktforfatter af dette arbejde

Publikation: AndetAndet bidragUndervisning

Resumé

Begrebet boligudgifter anvendes i praksis for de udgifter, der er forbundet med at bo. Begrebet dækker i økonomisk forstand den likviditetsbelastning, der er forbundet med at leje respektive eje en bolig. Begrebet er imidlertid uegnet som økonomisk beslutningsgrundlag og til økonomiske analyser. I økonomisk og boligøkonomisk teori anvendes i udstrakt grad et user cost begreb, der udtrykker omkostninger ved at bo. Der er ikke kun behov for et sådant boligomkostningsbegreb som udtryk for den økonomiske belastning ved at bo i en given bolig, men også som grundlag for valg mellem forskellige boliger og boligtyper, ved sammenligning af ”tenure neutrality” imellem boligformerne, ved opgørelser af boligsubsidier (specielt skattesubsidier for ejerboliger), ved analyser af boligomkostningernes betydning for boligprisernes udvikling, og ved fortolkning af (ejer)boligernes betydning for udviklingen i den samlede økonomi. User costs indgår i utallige økonomiske og specielt boligøkonomiske analyser. De er typisk tilpasset de institutionelle – herunder skattemæssige – forhold i det enkelte land og den foreliggende problemstilling. Nærværende note blev udarbejdet i en første version i 1998 og er opstillet i overensstemmelse med – standardreferencen – Poterba’s user cost begreb, (Poterba, 1984) og med Miles (1994). Den oprindelige undervisningsnote dannede baggrund for en analyse af boligmarkedet i Øresundsregionen forud for åbningen af Øresundsbroen, (Lunde og Hvidt, 1999). Videre blev noten anvendt som grundlag for Det Økonomiske Råds sammenligning af boligomkostningerne for boligformerne i kap. 3: ”Boligmarkedet – skævt og ineffektivt” i rådets 2001-rapport (DØR, 2001)
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2013
Udgivelses stedFrederiksberg
UdgiverInstitut for Finansiering, Copenhagen Business School
Antal sider16
StatusUdgivet - 2013

Emneord

  • Boligmarkedet
  • Boligøkonomi
  • Økonomisk teori

Citer dette

Lunde, J. (2013). Boligudgifter og user costs - en undervisningsnote. Frederiksberg: Institut for Finansiering, Copenhagen Business School.
Lunde, Jens. / Boligudgifter og user costs - en undervisningsnote. 2013. Frederiksberg : Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. 16 s.
@misc{f5bb5467dd924c0f8e5e758dd7d2ea66,
title = "Boligudgifter og user costs - en undervisningsnote",
abstract = "Begrebet boligudgifter anvendes i praksis for de udgifter, der er forbundet med at bo. Begrebet d{\ae}kker i {\o}konomisk forstand den likviditetsbelastning, der er forbundet med at leje respektive eje en bolig. Begrebet er imidlertid uegnet som {\o}konomisk beslutningsgrundlag og til {\o}konomiske analyser. I {\o}konomisk og bolig{\o}konomisk teori anvendes i udstrakt grad et user cost begreb, der udtrykker omkostninger ved at bo. Der er ikke kun behov for et s{\aa}dant boligomkostningsbegreb som udtryk for den {\o}konomiske belastning ved at bo i en given bolig, men ogs{\aa} som grundlag for valg mellem forskellige boliger og boligtyper, ved sammenligning af ”tenure neutrality” imellem boligformerne, ved opg{\o}relser af boligsubsidier (specielt skattesubsidier for ejerboliger), ved analyser af boligomkostningernes betydning for boligprisernes udvikling, og ved fortolkning af (ejer)boligernes betydning for udviklingen i den samlede {\o}konomi. User costs indg{\aa}r i utallige {\o}konomiske og specielt bolig{\o}konomiske analyser. De er typisk tilpasset de institutionelle – herunder skattem{\ae}ssige – forhold i det enkelte land og den foreliggende problemstilling. N{\ae}rv{\ae}rende note blev udarbejdet i en f{\o}rste version i 1998 og er opstillet i overensstemmelse med – standardreferencen – Poterba’s user cost begreb, (Poterba, 1984) og med Miles (1994). Den oprindelige undervisningsnote dannede baggrund for en analyse af boligmarkedet i {\O}resundsregionen forud for {\aa}bningen af {\O}resundsbroen, (Lunde og Hvidt, 1999). Videre blev noten anvendt som grundlag for Det {\O}konomiske R{\aa}ds sammenligning af boligomkostningerne for boligformerne i kap. 3: ”Boligmarkedet – sk{\ae}vt og ineffektivt” i r{\aa}dets 2001-rapport (D{\O}R, 2001)",
keywords = "Boligmarkedet, Bolig{\o}konomi, {\O}konomisk teori",
author = "Jens Lunde",
year = "2013",
language = "Dansk",
publisher = "Institut for Finansiering, Copenhagen Business School",
address = "Danmark",
type = "Other",

}

Lunde, J 2013, Boligudgifter og user costs - en undervisningsnote. Institut for Finansiering, Copenhagen Business School, Frederiksberg.

Boligudgifter og user costs - en undervisningsnote. / Lunde, Jens.

16 s. Frederiksberg : Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. 2013, Undervisningsnote.

Publikation: AndetAndet bidragUndervisning

TY - GEN

T1 - Boligudgifter og user costs - en undervisningsnote

AU - Lunde, Jens

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - Begrebet boligudgifter anvendes i praksis for de udgifter, der er forbundet med at bo. Begrebet dækker i økonomisk forstand den likviditetsbelastning, der er forbundet med at leje respektive eje en bolig. Begrebet er imidlertid uegnet som økonomisk beslutningsgrundlag og til økonomiske analyser. I økonomisk og boligøkonomisk teori anvendes i udstrakt grad et user cost begreb, der udtrykker omkostninger ved at bo. Der er ikke kun behov for et sådant boligomkostningsbegreb som udtryk for den økonomiske belastning ved at bo i en given bolig, men også som grundlag for valg mellem forskellige boliger og boligtyper, ved sammenligning af ”tenure neutrality” imellem boligformerne, ved opgørelser af boligsubsidier (specielt skattesubsidier for ejerboliger), ved analyser af boligomkostningernes betydning for boligprisernes udvikling, og ved fortolkning af (ejer)boligernes betydning for udviklingen i den samlede økonomi. User costs indgår i utallige økonomiske og specielt boligøkonomiske analyser. De er typisk tilpasset de institutionelle – herunder skattemæssige – forhold i det enkelte land og den foreliggende problemstilling. Nærværende note blev udarbejdet i en første version i 1998 og er opstillet i overensstemmelse med – standardreferencen – Poterba’s user cost begreb, (Poterba, 1984) og med Miles (1994). Den oprindelige undervisningsnote dannede baggrund for en analyse af boligmarkedet i Øresundsregionen forud for åbningen af Øresundsbroen, (Lunde og Hvidt, 1999). Videre blev noten anvendt som grundlag for Det Økonomiske Råds sammenligning af boligomkostningerne for boligformerne i kap. 3: ”Boligmarkedet – skævt og ineffektivt” i rådets 2001-rapport (DØR, 2001)

AB - Begrebet boligudgifter anvendes i praksis for de udgifter, der er forbundet med at bo. Begrebet dækker i økonomisk forstand den likviditetsbelastning, der er forbundet med at leje respektive eje en bolig. Begrebet er imidlertid uegnet som økonomisk beslutningsgrundlag og til økonomiske analyser. I økonomisk og boligøkonomisk teori anvendes i udstrakt grad et user cost begreb, der udtrykker omkostninger ved at bo. Der er ikke kun behov for et sådant boligomkostningsbegreb som udtryk for den økonomiske belastning ved at bo i en given bolig, men også som grundlag for valg mellem forskellige boliger og boligtyper, ved sammenligning af ”tenure neutrality” imellem boligformerne, ved opgørelser af boligsubsidier (specielt skattesubsidier for ejerboliger), ved analyser af boligomkostningernes betydning for boligprisernes udvikling, og ved fortolkning af (ejer)boligernes betydning for udviklingen i den samlede økonomi. User costs indgår i utallige økonomiske og specielt boligøkonomiske analyser. De er typisk tilpasset de institutionelle – herunder skattemæssige – forhold i det enkelte land og den foreliggende problemstilling. Nærværende note blev udarbejdet i en første version i 1998 og er opstillet i overensstemmelse med – standardreferencen – Poterba’s user cost begreb, (Poterba, 1984) og med Miles (1994). Den oprindelige undervisningsnote dannede baggrund for en analyse af boligmarkedet i Øresundsregionen forud for åbningen af Øresundsbroen, (Lunde og Hvidt, 1999). Videre blev noten anvendt som grundlag for Det Økonomiske Råds sammenligning af boligomkostningerne for boligformerne i kap. 3: ”Boligmarkedet – skævt og ineffektivt” i rådets 2001-rapport (DØR, 2001)

KW - Boligmarkedet

KW - Boligøkonomi

KW - Økonomisk teori

M3 - Andet bidrag

PB - Institut for Finansiering, Copenhagen Business School

CY - Frederiksberg

ER -