At undervise på poststrukturalistisk: Undervisning i organisation og ledelse som en selv-refleksiv iagttagelsesmaskine

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstrakt

Den offentlige sektor er i krise og skal genopfindes, lyder den danske ledelsesdebat. Lederuddannelser som MPA og Diplom i Ledelse udpeges som svar på, hvordan vi kan skabe de ledere, der med refleksiv distance proaktivt kan sætte præmisserne for, hvordan den skal genskabes. Men hvordan kan vi indenfor de eksisterende undervisningsformer omsætte ledelsesdebatten i en konkret undervisning i organisation og ledelse? Sådan lyder spørgsmålet i nærværende artikel. Artiklen er normativ i den forstand, at den giver et bud på, hvordan undervisning i organisation og ledelse kan designes, så den ikke blot ansporer de studerende til læse og anvende tekster, der handler om at genopfinde den, men også får et glimt af, hvordan de selv er – og proaktivt kan være - med til at genopfinde, skabe og lede den offentlige sektor gennem deres valg af iagttagelser af organisationen. Artiklen tilbyder ikke ny viden om organisation og ledelse eller nye undervisningsteknikker men viser, hvordan forholdsvis velkendte teknikker ud fra en poststrukturalistisk optik bliver en slags social teknologi. Herfra bliver de ikke neutrale metoder til at formidle eller anvende en ny viden om vores organisationer. Derimod bliver de teknikker, hvormed man som underviser proaktivt kan skabe betingelserne for en ny måde at se på.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
Vol/bind7
Udgave nummer12
Sider (fra-til)91-105
ISSN1901-5089
StatusUdgivet - 2012

Citationsformater