Abstract
I rådgivning om aktieinvestering til almindelige mennesker uden særlig økonomisk indsigt, er især følgende forhold vigtige at understrege: i) Aktier er for den langsigtede investor, og man skal ikke bekymre sig om kortsigtede kursudsving. ii) Der findes ikke ’gode køb’ i aktiemarkedet, og man kan ikke systematisk ’slå markedet’. Derfor skal man stille sig tilfreds med at opnå det gennemsnitlige markedsafkast. iii) Man skal minimere omkostningerne snarere end forsøge at maksimere afkastet. En løbende årlig opsparing i investeringsforeningsbeviser koster på langt sigt ofte væsentlig mere i omkostninger til investeringsforeningen, end folk er klar over. iv) Risikospredning er vigtig, men risiko skal altid ses i relation til ens samlede formue, inklusiv pensionsformue, fremtidig lønindkomst og evt. ejerbolig.
Ovenstående forhold fører til, at den almindelige gennemsnitsdansker med fordel kan foretage sine aktieinvesteringer selv direkte over netbank, ved at købe og beholde en ren dansk portefølje af større børsnoterede selskaber. Vælger man i stedet en investeringsforening, skal man vælge en global passiv indeksforening med årlige omkostninger på ikke over 0,5%.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Finans/Invest |
Vol/bind | 2011 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 5-10 |
ISSN | 0106-1798 |
Status | Udgivet - 2011 |