Analyse: Bæredygtighed og tech: Digitalisering bør ikke være en del af problemet – men en del af løsningen

Året går på hæld, og årsskiftet er en oplagt mulighed for at stoppe op og tænke over, hvordan vi hver især kan bidrage til at løse klimakrisen og passe på naturen. Bagtæppet er et år, hvor vores forbrug af klodens naturressourcer gik i minus spektakulært tidligt: den 29. juli 2021 nærmere betegnet. Dagen blev kaldt ’Earth Overshoot Day’, og spørgsmålet er, hvornår den falder i 2022?1 Det er helt essentielt, at alle bidrager og kommer med løsningsforslag til, hvordan udviklingen kan vendes. For mens teknologi har gjort os i stand til at streame2 , shoppe3 og få sendt varer fra hele verden, så overforbruger vi planetens ressourcer på bekostning af naturen. Klimaforandringer og tab af biodiversitet er blandt de største og mest presserende globale samfundsudfordringer, vi står overfor i dag; samtidig er de også nogle af de udfordringer, vi har sværest ved at finde og implementere holdbare løsninger på. Mange peger på nye teknologier som redningsplanken. Og ja, den teknologiske udvikling, øget digitalisering og forskning i kunstig intelligens kan bidrage til at mindske virkningerne af klimakrisen, fx ved AI-modellering, der kan stille prognoser for klimaændringer. Men paradoksalt nok udgør teknologi, data og kunstig intelligens også en helt central del af problemet, blandt andet pga. øget energiforbrug og en globalt stigende forbrugsadfærd. I Djøfs TechDK Kommission mener vi, at meget mere viden om digitale aktørers klimaaftryk; større krav til genbrug af IT hos virksomheder; tech-produkter med længere levetid; grønne krav i offentlige udbud og en konkurrence, der kan fremme den danske talentmasse, er helt oplagte steder at starte.