Aesthetic Encounters: Rethinking Autonomy, Space & Time in Today’s World of Art

Ved at studere kunstens verden er det muligt, ikke blot at blive klogere på kunst og kunstneren, men også at opnå en bedre forståelse af hvorledes kultur i det moderne samfund organiseres og forhandles. Ud fra dette perspektiv vil en forståelse af hvordan autonomi og samtidighed opleves, og hvorledes disse oplevelser knytter sig til kulturelle strukturer, kunne forklare nogle af de kulturelle strukturer der organiserer kunstens verden. Denne afhandling tager empirisk afsæt i en dansk kunstskoles lokale kontekst, og i et globalt udsyn indenfor kulturpolitik og kunstnerisk uddannelse. Dette udsyn har bragt min forskningsproces på tværs af kunstens globale verden, hvorfor jeg også inddrager den lokale kontekst af en kinesisk kunstskole. Jeg forsøger at bevæge mig væk fra de for så vidt simplificerede konflikter mellem autonomi og heteronomi, det globale og det lokale, og det traditionelle og det samtidige, gennem tre hovedtemaer: autonomi, tid og rum, der har fungeret som essentielle prismer for forståelsen og forklaringen af hverdagsoplevelser af samtidskunsten på kunstskoler i dag.
Denne afhandling er tænkt som et bidrag til kunstsociologien, men den trækker også på, og håber at kunne inspirere, forskning indenfor global kunsthistorie og æstetisk filosofi. Med udgangspunkt i klassiske værker indenfor kunstsociologien demonstrerer jeg hvorledes ideen om samtidskunst, i en stadigt mere foranderlig verden af kunst, nu involverer et komplekst sæt problemstillinger, der rækker ud over de klassiske tilgange. Jeg foreslår således, at fokusere på den individuelle kunstner, der agerer og skaber mening i kunstens kulturelle strukturer, for herigennem at forklare disse. Min forskningsproces har været inspireret af kritisk realisme og en metodisk metatilgang tilat undersøge kompleksitet gennem refleksiv forskning.
Titlen “Æstetiske Sammenstød/Sammentræf” kommer således til at referere ikke blot til de konceptuelle og empiriske resultater og bidrag i denne afhandling, men også til den udforskende proces i at dykke ned i kompleksiteten i kulturelle og kunstneriske verdener. Som det væsentligste bidrag fra min forskning har jeg udviklet og præsenteret de tre koncepter ”antinomier af autonomi”, en globalt forbundet men lokalt tilstedeværende samtidighed, og ”heterokronier” af specifikke tider i rum. Forståelsen af disse socio-kulturelle dynamikker er jeg kommet frem til gennem de kinesiske og danske kunstneres, og deres underviseres, oplevelser heraf. Efterfølgende har jeg benyttet disse dynamikker til at gentænke og forklare nogle af de strukturelle aspekter i kunstens verden og den kulturelle udvikling omkring en tiltagende globalisering og forandring af kunstnerens rolle.