Min
forskning fokuserer på ‘payments for ecosysten services’ (PES), som er en
prominent strategi til at adressere økonomiske eksternaliteter ved udvinding og
processering af råstoffer, for dermed at forbedre både de økonomiske og
miljømæssige resultater. På baggrund af disse nyskabende former for
institutioner anvender min forskning PES som cases for at studere
institutionsdannelse, hvortil mit primære undersøgelsesspørgsmål er, ”hvordan bliver
institutioner som understøtter PES dannet?” I denne henseende omfatter min
forskning både miljøøkonomi og erhvervsstudier med henblik på at undersøge
hvordan PES-initiativer bedre kan inkorporere den private sektor, som vil være
essentiel for at opnå succes. Som følge af den udbredte entusiasme, er PES og
blevet konfronteret med en betydelig, legitim kritik. Min forskningsdagsorden
fokuserer på en kritisk analyse af udviklingen af PES med organisatorisk institutionalisme
(organizational institutionalism) som tilgang. Jeg anvender hovedsageligt
litteraturen omkring institutionelt arbejde (institutional work), der fungerer
som en optik til at forstå omlægningen af eksisterende praksis og normer
(Lawrence & Suddaby, 2006). Forskningen søger at tilbyde et unikt bidrag
med at fortolke PES gennem et neo-institutionelt perspektiv. Gennem både
kvalitativt og kvantitativ metode identificeres en central mangel i mange
hidtidige undersøgelser af PES: en smal opfattelse af institutioner som regler
der ignorer mere subtile måder, hvorpå institutioner og magt er involveret i
dannelsen af PES-systemer.
Denne
afhandling består af fire artikler, som hver især bidrager til debatten omkring
PES ved at drage på læringer fra litteraturen om institutionel teori.
Resultaterne består henholdsvis af en metaanalyse som gennemgår litteraturen,
to casestudier og en kontekstuel, teori-drevet artikel, som gør sig gældende
for både forskere såvel som praktikere. Ved at engagere sig i dette nye
perspektiv kan forskere og praktikere af PES bedre forstå, hvordan
institutioner og andre former for magt der er mindre hyppige eller mindre lette
at observere, kan påvirke udviklingen og effektiviteten af PES-initiativer.
Samlet set indikerer resultaterne at PES er nødt til at bryde væk fra kun at
anvende ’rational action’ og ’transaction cost’ som styrende teorier, for at blive
til at succesfuldt værktøj for bæredygtighed. Denne forskning fremstiller
anbefalinger for en konceptuel omformulering af PES som et værktøj til at
muliggøre et bæredygtigt forhold med naturen, samt at bevare og genoprette
økosystemer og deres fordele for mennesker.