Spring til hovednavigation Spring til søgning Spring til hovedindhold

U09: CBS AI for Digital Business & Society

Projektdetaljer

Beskrivelse

Dette projekt består af to delprojekter, der tilsammen skal styrke DIREC’s forskning,
talentudvikling og vidensdeling inden for kunstig intelligens med fokus på organisatoriske og
samfundsmæssige perspektiver.

Delprojekt 1: DIREC AI Research Fellowships
Der etableres et eller to etårige forskningsassistentstillinger ved Institut for Digitalisering på
Copenhagen Business School. Forskningsassistenterne tilknyttes eksisterende DIREC
projekter og bidrager til forskning inden for blandt andet digital transformation, digital
government, data studies, digitale økosystemer samt hybride trusler og forsvarsteknologi.
Formålet er at styrke forskningskapaciteten og skabe en talentpipeline til fremtidige ph.d.
forløb og forskningskarrierer.

Delprojekt 2: DIREC Digital Business and Society Seminar Series
Der gennemføres en seminarserie bestående af ti seminarer fordelt på DIREC’s fem
forskningstemaer. Hvert tema adresseres gennem både et forskningsorienteret seminar og
et praksisorienteret seminar. Formålet er at skabe dialog mellem forskere, virksomheder,
offentlige organisationer og beslutningstagere om de organisatoriske, samfundsmæssige og
ledelsesmæssige udfordringer, der følger med udviklingen og anvendelsen af AI.

De to delprojekter understøtter hinanden ved både at styrke produktionen af ny viden og
skabe platforme for videndeling og samarbejde. Samlet bidrager projektet til at udvikle nye
forskertalenter, styrke tværdisciplinære forskningsmiljøer og øge synligheden af DIREC’s
forskning inden for ansvarlig og samfundsorienteret anvendelse af kunstig intelligens.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/04/202631/12/2027