Tre fordoblinger – Vejen til en ny system teori via en analyse af forholdet mellem Hegel og Luhmann’s logik

Kjær, P. F. (Foredragsholder)

Aktivitet: Tale eller præsentationForedrag og mundtlige bidrag

Beskrivelse

At hævde at systemteorien i den Luhmannianske variant er ’underkompleks’ er tæt på at være et skandaløst udsagn eftersom teorien har et kompleksitetsniveau der gør den til det bedste bud på en teoriintern rekonstruktion af samfundet i sin helhed som er udviklet til dato. Ikke desto mindre er udgangspunktet for denne præsentation at teorien vil kunne nyde godt af tre ’fordoblinger’ som, såfremt gennemført, vil føre til en grundlæggende forandring af teorien og forøge dens interne kompleksitet og dermed potentielt give et mere korrekt billede af samfundets konstitution.
Første fordobling: En intra- og en inter-systemisk teori
Systemteorien er en systemintern teori som tager logisk og epistemologisk udgangspunkt i systemers interne reproduktive processer og systemers ’indefra og ud’ observationer af resten af samfundet. Dette perspektiv giver mulighed for at observerer en meget væsentlig del af de sociale processer som udfolder sig i samfundet. Det intra-systemiske perspektiv implicerer dog en blind plet der gør den ude af stand til at observere inter-systemiske processer. Det kan illustreres gennem en analyse af forholdet mellem Hegeliansk og Luhmanniansk logik. Luhmann’s forsøg på at undslippe Hegels logiske labyrint gennem en opgivelse af differensbegrebet til fordel for paradoksbegrebet var teoriteknisk set vellykket. Dette træk kom dog med en meget høj pris i form af en reduktion af teoriens evne til at observere og rekonstruere social processer. En alternativ rute vil derfor være en ’teorifordobling’ gennem udviklingen af en selvstændig teori om inter-systemiske processer. Dvs. en teori som ikke er en integreret del af systemteorien men derimod en teori som er komplementær til, stående i et ortogonalt forhold, til den Luhmannianske teori.
Anden fordobling: To verdner
Luhmann selv indførte begrebet ’realitetsfordobling’ for at beskrive forholdet mellem den faktiske og den kontrafaktiske verden. Der er ikke kun den eksisterende verden men også den normativt tænkte ikke eksisterende ideale verden. En normativ verden som dog selv er en del af samfundet og som sådan også er faktisk eksisterende i en paradoksal forstand. Luhmann indrømmede dog ikke den kontrafaktiske verden en egentlig ’kraft’ og selvstændig indflydelse på samfundets evolution. I modsætning til dette perspektiv bør den kontrafaktiske verden ses som en verden i sin egen ret, som et selvstændigt univers med sit eget evolutionsmønster der producere en autonom indflydelse på samfundet. En passende beskrivelse af samfundet må derfor implicerer en teoretisk nytænkning af den kontrafaktiske verdens status og komposition i samfundet samt en empirisk beskrivelse af begge verdner på måde der undgå en reduktion af den kontrafaktiske verden til ren semantik.
Tredje fordobling: Horisontale og vertikale strukturer
Et kerneelement i Luhmanns systemteori er en rekonstruktion af samfundet som karakteriseret ved formelt set ligeværdige funktionssystemer. Intet system indtager, principielt, en højere status en andre og et centralt karakteristik af samfundet er derfor at funktionssystemer står i et horisontalt forhold til hinanden. Verdenssamfundets evolution er dog i lige så høj grad karakteriseret ved vertikale strukturelle relationer, hvor nye systemiske processer vokser ud af allerede eksisterende strukturer, placere sig ”ovenpå” på disse og opnår autonomi. Sådanne processer, implicerer dog ikke nødvendigvis at tidligere eksisterende strukturer ’forsvinder’ omend den relative status og centralitet af før-eksisterende systemformer ændrer sig. Et kernekarakteristik af samfundet er tværtom et vedholdne overlap og sammenflettet forhold mellem strukturformer, for eksempel mellem feudale og moderne strukturformer og mellem før-koloniale og koloniale strukturer. Denne sammenflettethed må forstås som et socialt fænomen i sin egen ret og med sin egen evolutoriske logik. Fremfor, som det er tilfældet i Luhmann’s version af systemteorien, at behandle disse ’third spaces’ mellem forskellige strukturformer som ”sorte huller” bør de ses som strategisk centrale steder eftersom det er der at integrationen af samfundet i stor udstrækning finder sted. Det afgørende spørgsmål for en general samfundsteori, nemlig spørgsmålet om hvordan verdenssamfundet er muligt kan derfor kun besvares gennem en strategisk rekonceptualisering af disse ’third spaces’.
Periode13 nov. 2018
Sted for afholdelseNiklas Luhman om 'selvbeskrivelser', religion og væren
BegivenhedstypeSeminar
PlaceringAarhus, Danmark
Grad af anerkendelseNational